MedicNet
Om MedicNetMedicNet er et nationalt netværk omkring udvikling, anvendelse og udbredelse af robot- og velfærdsteknologi til hospitalssektoren. Netværket skaber samspil og synergi mellem aktørerne på området og øger fokus på de teknologiske muligheder, der kan medvirke til at imødekomme hospitalssektorens nuværende og kommende udfordringer. Hvem henvender MedicNet sig til?Medlemmerne tæller udviklere, leverandører, aftagere, slutbrugerorganisationer og offentlige myndigheder på området. |
- Virksomheder med speciale inden for pleje, omsorgs- og serviceområdet
- Virksomheder med kompetencer inden for udvikling og anvendelse af avanceret teknologi
- Virksomheder med kompetencer inden for primære robot- og velfærdsteknologier (pleje, behandling, diagnosticering, genoptræning, telemedicin)
- Virksomheder med kompetencer inden for sekundære robot- og automatiseringsteknologier (logistik, rengøring mv.)
- Hospitaler
- Regionale og nationale offentlige myndigheder
- Foreninger og interesseorganisationer Forsknings- og uddannelsesinstitutioner
- Rådgivende virksomheder (arkitekter, ingeniører mm.)
Hvordan bidrager MedicNet til udviklingen?
Gennem innovative processer og netværksaktiviteter identificerer og etablerer MedicNets medlemmer nye innovative forsknings- og udviklingsprojekter, der ved hjælp af robotteknologi kan:
- Skabe kvalitets- og fremtidssikrede hospitaler for patienter og pårørende
- Aflaste personale til primær behandling og pleje
- Forebygge arbejdsskader og nedslidning
- Fremme Danmarks muligheder for at blive førende inden for udvikling, produktion og eksport af robot- og automatiseringsteknologiske løsninger til sundhedssektoren
Hvorfor MedicNet?
MedicNet er en platform for udvikling, testning og implementering af robot- og automatiseringsteknologiske løsninger med afsæt i brugerdreven innovation og velfærdsteknologi inden for hospitalssektoren.
Eksperter peger på, at der grundet en ændret aldersdemografi i de kommende år kommer flere patienter med pleje- og behandlingsmæssige behov, mens arbejdsstyrken vil blive mindre. Det lægger et stort pres på sundhedssektoren, der vil skulle varetage et stigende antal opgaver med mindre personale. Samtidig vil borgernes krav til ydelserne øges. Robotter og robotteknologi kan være en del af løsningen på disse udfordringer, og potentialet er stort. Ikke bare i Danmark men også internationalt.
En lang række områder inden for både primære opgaver (fx operationer, pleje, behandling, diagnostik og genoptræning) og sekundære opgaver (fx transport og rengøring) kan på med fordel effektiviseres og forstærkes ved hjælp af robotter, automation og intelligente systemer. Det er baggrunden for, at RoboCluster har etableret MedicNet. Målet er at samle interessenterne i branchen og iværksætte innovative projekter med fokus på robotteknologi til de primære og sekundære opgaver i sundhedssektoren. Aktiviteterne udbygger samtidig Danmarks konkurrenceevne inden for udvikling, produktion og eksport af velfærdsteknologiske løsninger.
Netværket er oprettet i 2009 og drives af RoboCluster.
Fakta: Et effektiviseret sundhedsvæsen
Nødvendigheden for robotter til hospitalerne er stor, hvis fremtidens sundhedsvæsen skal have mulighed for at følge med den fremtidige udvikling og det øgede behov for behandling og pleje. Strategien er flere ambulante behandlinger, flere sammedagsbehandlinger og accelererede patientforløb (hurtigere udskrivelse). Fremtidens behandlingsstrategi sigter således mod at patienterne opholder sig kortest mulig tid på hospitalerne. Samtidig sker der en udbygning af bl.a. telemedicinsk behandling, og man skelner allerede mellem patienten på hospitalet og patienten i hjemmet.
Fakta: Demografiske forandringer
Prognoser viser, at antallet af danskere over 64 år stiger med 200.000 på 10 år på grund af en stigende middellevealder. Det betyder, at flere og flere danskere skal plejes og behandles over længere tid, idet sygdomsfrekvensen stiger i takt med den stigende alder. Tæt ved 700.000 danskere indlægges hvert år på de danske sygehuse. Hver af disse indlæggelser kræver både meget tid og mange menneskelige ressourcer før, under og efter indlæggelse.
Seks gode grunde til medlemsskab

