• Danish
  • English

Digitaliseringsboost forener virksomheder om udviklingsopgaver

Digitaliseringsboost forener virksomheder om udviklingsopgaver

11-08-2017
Programmet Digitaliseringsboost sætter knap 40 mio. kr. i spil til at bringe virksomheder og uddannelsesinstitutioner sammen om at udvikle nye produkter, services og løsninger.

Et nyt landsdækkende initiativ skal højne virksomhedernes mulighed for at udvikle Industri 4.0-produkter til markedet. Gennem innovationssamarbejder skal programmet Digitaliseringsboost over de næste tre år få virksomheder og uddannelsesinstitutioner forenet om at udvikle koncepter til nye produkter eller løsninger, fx varer eller tjenesteydelser.

Virksomheder med behov for digitalisering og nye teknologier bliver i programmet bragt sammen med leverandører af nyudviklede produkter. Virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne vil blive styrket ved at implementere teknologier fra Industri 4.0 som fx big data, augmented reality, 3D print, cybersikkerhed, cloudløsninger og avancerede robotter. 20170811_Digitaliseringsboost _250

"Digitaliseringsboost bygger på, at tre virksomheder går sammen om at udvikle et produkt eller en service sammen med en uddannelsesinstitution. Det kan fx være en virksomhed, der samarbejder med to underleverandører om at udvikle og teste en prototype eller et digitalt forretningskoncept", siger programchef Kasper Aagaard fra Væksthus Syddanmark.

Væksthus Syddanmark står i samarbejde med de øvrige væksthuse bag programmet, som tilbydes til virksomheder landet over. Med tilbuddet følger en attraktiv innovationskupon, der består af op til 600.000 kr. til medfinansiering af både egen udviklingstid, og mulighed for at trække på en vidensinstitution, der kan bidrage til virksomhedens produktudvikling, eksempelvis igennem designmetoder.

Forventningen er, at programmet går i luften omkring sommerferien. I projektperioden fra 2017-2020 er der afsat 39,7 mio. kr., og forventningen er, at der vil være mindst 75 deltagende virksomheder fra hele landet. 

Fakta

Programmet Digitaliseringsboost skal etablere innovationssamarbejder med fokus på at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder inden for digitalisering og industri 4.0. Forventningen er, at mindst 75 virksomheder vil deltage og samarbejde med videninstitutioner om udvikling af nye koncepter og produkter. 

Væksthus Syddanmark udbyder programmet Digitaliseringsboost sammen med de øvrige væksthuse: Væksthus Hovedstaden, Væksthus Sjælland, Væksthus Midtjylland og Væksthus Nordjylland. Desuden har programmet en rækker partnere: RoboCluster, Design Denmark, SDU Mads Clausen Instituttet, Professionshøjskolen Metropol, Odense Robotics, Business by Design og Designskolen Kolding.

Projektet modtager ca. 39,7 mio. kr. i medfinansiering fra EU's Regionalfond og Erhvervsministeriet.

Industri 4.0 i Danmark er kortlagt af Boston Consulting Group og giver bl.a. en samlet beskrivelse af 9 teknologier: Big Data og Analyse, Augmented Reality, 3D print, Simulering, Horisontal og Vertikal Integration, Internet of Things, Cybersikkerhed, Cloudløsninger og Avancerede Robotter. 

Kilde: Væksthus Syddanmark

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 6550 4455

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere