• Danish
  • English

DTU åbner nyt undervandslaboratorie

DTU åbner nyt undervandslaboratorie

29-05-2017
Inden længe får forskere og virksomheder nye muligheder for at samarbejde omkring udviklingen af avanceret robotteknologi til blandt andet offshore sektoren.

DTU åbner den 15. juni REMORA laboratoriet. 20170529_REMORA_DTUHer får forskere og virksomheder i fremtiden mulighed for at udvikle undervandsrobotter, der skal kunne udføre inspektions- og overvågningsopgaver på - og under havets overflade. Der er nemlig efterhånden mange industrier, hvor man har brug for avanceret teknologi til havs; både inden for fødevare-, energi- og olieproduktion men også inden for minedrift.

Det nye laboratorie skal understøtte de aktiviteter, der allerede er på Maritime DTU, hvor man arbejder for at styrke det Blå Danmark. I REMORA laboratoriet vil man derfor videreudvikle den rekonfigurerbare modulære robotplatform, REMORA, som er blevet udviklet i et forskningsprojekt, der har kørt siden 2016. Robotsystemet består af modulære robotter, der er i stand til fysisk at forbinde sig til andre robotter. Visionen for REMORA er, at de modulære robotter på sigt skal samarbejde med andre robotter og transportere - og bruge værktøjer samt genoplade deres egne batterier, mens de er under havoverfladen.

- Nye robotteknologier, der kan levere inspektionsydelser autonomt, vil muliggøre en udvidet overvågning af offshore installationer til en reduceret pris og med en højere kvalitet. Det vil også gøre det lettere at gennemføre løbende vedligeholdelsesopgaver, som vil sikre produktivitet og reducere risikoen for fejl, udtaler Roberto Galeazzi, lektor og leder af REMORA laboratoriet.

Tværfagligt team

Bag laboratoriet står et tværfagligt team af forskere fra DTU Elektro, DTU Mekanik, Maritime DTU og DTU Aqua. Udviklerne arbejder således sammen med de slutbrugere, der i sidste ende skal benytte teknologien, og tværfagligheden er derfor i højsædet i videreudviklingen af robotsystemet REMORA.

- Vi oplever et stigende behov for avanceret robotteknologi til offshore sektoren, hvor der venter opgaver lige fra inspektion af vindmøller- og olieboreplatforme til oprettelsen af digitale kort over havbunden, lyder det fra Roberto Galeazzi.

Byder inden for 15. juni

På åbningsdagen vil Roberto Galeazzi, der er leder af laboratoriet, præsentere visionen for REMORA laboratoriet og fortælle om de sidste halvandet års udvikling af REMORA-teknologien. Derudover vil de 10 ansatte og studerende, der lige nu er tilknyttet laboratoriet, demonstrere de færdigheder, som den nuværende REMORA robotsystem har. REMORA laboratoriet er støttet af A/S Dampskibsselskabet Orients Fond.

Læs mere om åbningen af REMORA laboratoriet på DTUs hjemmeside HER.

Alle interesserede er velkomne til åbningen af laboratoriet. Tilmelding kan ske til Adriana G. Zsurzsan på e-mail: agsidea(at)elektro.dtu.dk. Der er tilmeldingsfrist den 8. juni.

Kontaktperson
Roberto GaleazziRoberto Galeazzi

Lektor

DTU Elektro

T. +45 4525 3549

LOADEMAIL[rg]DOMAIN[elektro.dtu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere