• Danish
  • English

Robotindustrien mødes til RoboBusiness

Robotindustrien mødes til RoboBusiness

28-06-2017
Hvordan ser markedet for robotter ud og hvordan kan små og mellemstore virksomheder anvende robotter? Det er blot nogle af de emner, RoboBusiness sætter spot på fra den 27. - 28. september i USA.

RoboBusiness er en af de helt store events inden for robotindustrien. Her mødes både virksomhedsledere, ingeniører, investorer, start-ups og roboteksperter fra hele verden i USA, for at få indblik i robotteknologi, hvordan man kan bruge robotter til at skabe en god forretning og hvor markedet er på vej hen.

2070628_Robotindustrien mødes til RoboBusiness

Fokus på start-ups og SMV'er
Arrangørerne fremhæver, at man på RoboBusiness 2017 kan møde hele det robotteknologiske økosystem og blandt andet få indblik i, hvordan man laver en robotstrategi, se hundredvis af robotteknologier og knytte bånd til de mest indflydelsesrige slutbrugere, investorer og teknologileverandører.

RoboBusiness byder både på en konferencedel, et udstillingsområde med omkring 100 udstillere og en pitchfire konkurrence for start-ups. I år vil konferencedelen have særligt fokus på små og mellemstore virksomheder, og hvordan de kan indføre robotteknologi.

RoboCluster henter viden hjem
RoboCluster deltager i RoboBusiness for at bringe viden om nye teknologiske trends med hjem til netværkets medlemmer og finde nye internationale samarbejdspartnere.

RoboBusiness finder sted fra den 27.- 28. september i Santa Clara, USA. Læs mere om eventen på RoboBusiness' hjemmeside HER. Det er medievirksomhederne Robotics Business Review og Robotics Trends med det verdensomspændende moderselskab Robo Business Media, der står bag eventen.

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2119 4797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere