Ekstra turbo på udviklingen af robotten der tager blodprøver

Thiusius Rajeeth Savarimuthu færdiggjorde i juni 2007 sit ingeniørspeciale i datateknologi ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet og har i det seneste års tid deltaget i RoBlood-projektet, om automatisk blodprøvetagning på mennesker. Under ledelse af lektor Anders Stengaard Sørensen fra Det Tekniske Fakultet er forskellige sensorteknologier til lokalisering af vener, kraftmåling på kanyle, der skal sikre den rette indføring af nålen, samt anvendelse og programmering af en robot til detektering af vener blevet undersøgt og udviklet. - I øjeblikket er vi i gang med at øge hastigheden på de billedbehandlingsalgoritmer, som jeg har udviklet under mit specialeprojekt. Hastighedsforøgelsen sker ved at optimere algoritmerne og derefter implementere nogle af dem i en FPGA. Vi forventer at kunne køre min algoritme ’real time’ efter denne optimering, fortæller Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

På Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er de glade for at kunne lade Thiusius Rajeeth Savarimuthu fortsætte sit arbejde med RoBlood-projektet, da han gennem sit specialeprojekt og engagement i udviklingen, har opbygget et indgående kendskab til området.

- Det bliver fantastisk at have en person til at arbejde med området på fuld tid. En af de første udfordringer er at få en computer til at finde den blodåre, der skal stikkes i, med simple, billige og sikre sensorer. Vi har indtil videre undersøgt ultralyd, almindelige og infrarøde kameraer og mekanisk trykken/følen. Vores favorit er et nær-infrarødt kamerasystem, der kan gennemlyse huden til et par millimeters dybde, og dermed synliggøre blodårer, der ligger tæt på huden. Med den teknologi har vi allerede opnået lovende resultater, når det gælder om at finde blodårer, fortæller lektor Anders Stengaard Sørensen, der er leder af RoBlood-projektet.

Udviklingn af et proof-of-concept

Ph.d.-stipendiet markerer et skift fra forprojekt til forskningsprojekt. Det betyder at kontakten til relevante forskergrupper udbygges, mens de nødvendige del-teknologier skal forfines, tilpasses og sættes sammen til et ’proof-of-concept’, der kan tiltrække interesserede medicotekniske virksomheder. Virksomheder, som skal deltage i den videre produktudvikling, testning og ikke mindst godkendelse af et endeligt produkt. Endelig bliver der tid til at komme rigtigt i dybden med den lidt specielle interaktion mellem robot og menneske.

- Faktisk er denne interaktion så speciel, at vi har et samarbejde med Designskolen Kolding for at belyse de ret interessante aspekter af ’Man Machine Interfacing’ i RoBlood-projektet. Det ville jo være kedeligt at ende med en teknologi, der virker, men som ingen har lyst til at stikke armen i. Så vi kigger på, hvad der skal til for al lokke folk væk fra det søde, men travle menneske, og over til maskinen, siger Anders Stengaard Sørensen.

Udover ph.d.-projektet har fakultetet i øjeblikket to andre projekter med internationale studerende, der har til opgave at undersøge nye teknologier med henblik på at lokalisere blodårer ved brug af palpering.

- Vi har fået lov til at låne en smac LAR20-aktuator fra AVS-Danmark (medlem af RoboCluster SupplyNet, red.), som vi vil montere på en KUKA-robot til at lave målinger af hudens elasticitet. Vi håber, at kunne anvende disse metoder til en sekundær metode til lokalisering af blodårer. På den måde vil vi have to uafhængige metoder til at finde frem til blodårerne og derved kan vi øge sikkerheden ved systemet, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Oprettet: 27.09.2007