Cyborgteknologi
Document Actions
Cyborgteknologi - to typer regulering
Området Cyborgteknologi får også en række anbefalinger med på vejen af Rådet. Teknologien går ud på at koble hjernens og centralnervesystemets bioelektriske signaler direkte til en computer eller robotdele, der befinder sig uden for kroppen eller er indopereret i den. Det store spørgsmål der melder sig her er, om vi kun skal behandle syge og handicappede eller også forbedre de raske.
Det typiske skrækscenarie er, at vi med cyborgteknologi kan skabe supermennesker, idet teknologien muliggør at give mennesker højere intelligens, forstærkede muskelkræfter og en lang række andre ting. Omvendt kan teknologien være en stor hjælp for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, da den tillader mennesker eksempelvis at styre en kunstig hånd og selv spise igen.
Cyborg-eksperten Thomas Sinkjær, Direktør for Grundforskningsfonden, ser på cyborgteknologi, som "endnu en behandlingsmulighed på hylden"men mener, at vi kun bør bruge teknologien til at normalisere et menneskes egenskaber – og ikke til at give almindelige mennesker superkræfter.
Her er Rådets overordnede anbefalinger om cyborgteknologi:
-Rådet anbefaler to typer reguleringer på området. En løs og en stram regulering. En løs regulering lægger op til, at hvert enkelt individ selv må bestemme, om man vil udnytte de nye muligheder. Den stramme indebærer, at teknologien kun bruges til at helbrede sygdom eller handicap.
- Cyborgteknologiske behandlingsformer bør overvåges for at sikre, at nye behandlingsformer indføres under demokratisk kontrol. En model kunne være den samme som den på området for kunstig befrugtning. Her skal nye behandlingsmetoder til høring hos både Det Etiske Råd og Sundhedsstyrelsen, inden det politisk bliver besluttet, om behandlingsmetoden skal indføres.
Der ligger endnu ingen politisk stillingtagen bag anbefalingerne om sociale robotter og cyborgteknologi.
