Et af skrækscenarierne, når man taler om robotter og velfærdsteknologi, er det totale fravær af menneskelig kontakt. At ældre og svage i takt med den teknologiske udvikling og stigende mangel på plejepersonale, bliver så teknologisk monitorerede, at de bliver gæster i eget hjem. Omvendt er flere af de ældre åbne overfor at få hjælp i badet af en robot i stedet for en plejer. Nogle finder det mindre intimiderende at sidde overfor en robot frem for skiftende plejepersonale.

Inden for sygehussektoren kan man også liste flere skræmmende scenarier op. Et af dem går på, om receptionisten i infoskranken i fremtiden erstattes med en humanoid robot, der hilser nye patienter velkommen med en kold stålhånd. Eller om svage sengeliggende patienter bliver iklædt selvtømmende superbleer. Samtidig er robotter allerede i dag en stor hjælp inden for flere operationsfelter, hvor robotten højner kvaliteten af operationen. Det gælder for eksempel visse hjerteoperationer.

Robotter til pleje- og sundhedsområdet er altså et område fyldt med gråzoner, men Etisk Råds 17 medlemmer har nu lagt sig fast på en række foreløbige anbefalinger på området.

Sociale robotter er velkomne

Etisk Råd er positivt indstillet overfor sociale robotter som del af omsorg, terapi og pleje. De må bare aldrig blive en erstatning for menneskelig kontakt, lyder en af rådets mest centrale anbefalinger.

Det er Preben Mejer fra Innovation Lab, Internationalt videncenter for ny teknologi helt enig i. Han ser robotter som en ”gevinst” for plejesektoren. For netop at undgå at al menneskekontakt forsvinder, mener han, der bør indføres en slags normering af menneskelig kontakt til plejeafhængige i takt med, at robotter overtager flere og flere plejeopgaver.

Bliver aldrig mennesker

Skrækscenariet om totalt fravær af menneskekontakt i plejesektoren, ligger dog langt ude i fremtiden, hvis man spørger robotekspert og lektor fra Syddansk Universitet Kasper Støy. Han peger på, at robotter som vi kender dem i d ag, teknisk set stadig er langt fra at kunne varetage meget nære omsorgsopgaver helt alene.

Ifølge Kasper Støy kan robotterne overtage mange opgaver, men det vil være mange små robotter, der overtager enkelte funktioner - i stil med støvsugerrobotten. Ikke en humanoid robot, som er et slags supermenneske, der kan alt.

- Der vil altid være en vis grad af omsorgsafhængighed den anden vej, da robotten jo skal vedligeholdes, lyder det fra Kasper Støy.

Her er Rådets mest centrale anbefalinger om sociale robotter:

- Sociale robotter som Paro, der bruges i ældreplejen til demente, hilses velkommen men Rådet efterlyser mere kontrol med effekten af denne type robotter. De vil have forsøg med sociale robotter ind over det Videnskabsetiske komitésystem, sådan som alle biomedicinske forsøg med mennesker eller menneskeligt biologisk materiale skal det i dag.

- Et særligt forum skal ind over i beslutninger om at indføre robotteknologi i en konkret plejesammenhæng. Den plejekrævende bør selv være repræsenteret i det forum.

- Robotter må aldrig indføres som erstatning for menneskelig kontakt og omsorg.

- Robotter må ikke kunne volde væsentlig materielle eller personskader. Her tænkes på størrelsen og vægten af robotterne.

- Sociale robotter bør udstyres med en så begrænset adgang til eksterne informationssystemer som muligt.

Læs også om Etisk Råds stillingtagen til cyborgteknologi

Læs mere om etiske dilemmaer i forhold til robotter i velfærdssektoren på Etisk Råds hjemmeside www.homoartefakt.dk