Staldtek tager arbejdshandskerne på
|
Projektet Staldtek har hidtil arbejdet på at finde frem til de visioner og indsatsområder, som skal gøre dansk svineproduktion mere effektiv samtidig med at dyrevelfærd og arbejdsmiljø forbedres og forureningen mindskes. Ved et projektmøde på Forskningscenter Foulum den 28. januar fremlagde fem forskellige arbejdsgrupper handlingsplaner for det videre arbejde med Staldtek. Arbejdsgrupperne har beskæftiget sig med: RengøringRengøring i stalden kan gøres mere hensigtsmæssigt end i dag, hvor det tager meget af svineavlerens tid og udgør et meget stort vandforbrug i branchen. De rengøringsrobotter der eksisterer i dag, bruger stadig meget vand, kan kun bruges få steder og skal sættes i gang af en arbejdsmand. Arbejdsgruppen er kommet frem til, at der skal udvikles et stykke software, der kan anvendes til online visuel identifikation af, hvilke overflader i en stald, der er beskidte. Softwaren skal være indrettet sådan, at den egner sig til integration med en rengøringsrobot. Systemet skal være robust overfor varierende staldmiljøer. |
|
Projektpartneren Egatec har allerede i forbindelse med projektet Integreret Automatisk Staldrenser (IAS) udviklet en lille rengøringsrobot, som nu skal videreudvikles og integreres med et softwaresystem, så vaskemønster og dækningsgrad optimeres yderligere. Nedsættelse af emissioner fra gylleNår gyllen opsamles og spredes udledes en masse ammoniak. Det er problematisk både for naturen og for landmanden, fordi gyllen ikke indeholder nær så mange næringsstoffer, når ammoniakken fordamper. Ved at behandle gyllen med syre, kan fordampningen mindskes betragteligt. Victoria Blanes-Vidal fra Syddansk Universitet og projektpartner Infarm samarbejder om at finde frem til metoder til at måle nøjagtige emissioner og finde metoder til reducering af disse emissioner. Planlægning af produktionDriften af en svinestald vil i fremtiden blive mere og mere kompleks i takt med, at udviklingen går mod store bedrifter. Det er derfor en hjælp, hvis der kan udvikles planlægningsredskaber, så ressourcer – i form af mandetimer – kan tilrettelægges mest effektivt. Der er brug for et stort analysearbejde for at udvikle denne type planlægnings-software. Den store opgave nu er derfor at fastlægge nogle kravspecifikationer til, hvordan man kan optimere driften. Projektpartner Novotek Planning Systems har allerede udviklet planlægningssystemet Rob-Ex, som man vil forsøge at overføre til svinebrug. Indendørs designI en svinestald er der en lang række behov der skal tilgodeses. Løser man et problem, opstår der muligvis andre problemer et andet sted i produktionen. Projektgruppen ønsker at udvikle en dynamisk 3D model, der kan gøre det nemmere at tage beslutninger om indendørs design i en svinestald, så der kan tages bedst muligt hensyn til produktionseffektivitet, dyrevelfærd, arbejdsmiljø og miljøpåvirkninger. Med 3D modellen skal man kunne simulere forskellige scenarier for brug af ny teknologi, og dermed virtuelt teste helheden, når nye teknikker introduceres. I øjeblikket arbejder flere partnere på at udvikle en basismodel og på at indsamle viden om nuværende og fremtidige behov i stalddesign. OvervågningI en moderne svinestald går grisene løs det meste af deres liv. Det gør det svært at spotte sygdomme og stress hos hver enkelt gris. Derfor indeholder Staldtek projekter, der skal udvikle overvågningssystemer, der gør det nemmere at identificere, når grisene er syge eller utilpas. Heidi Andersen fra Aarhus Universitet er ved at opstille et pilotprojekt, hvor hun vil undersøge, om det er muligt at spotte kommende sygdom hos grisene ved at overvåge den enkelte gris´ indtagelse af foder. Resultaterne skal gøre det muligt at køre et forsøg i foråret med overvågningskameraer og RFID tracking af grisene og deres adfærd. Yderligere informationKurt Nielsen – projektleder Oprettet: 09.02.2010 |

