Skip to content.

Sections
Personal tools
You are here: Home » Projekter » Igangværende projekter » Ergonomisk sengehåndtering

Ergonomisk sengehåndtering

Document Actions
Robotteknologi til ergonomisk sengehåndtering og transport på hospitaler.

På landets hospitaler trækker og skubber serviceassistenter hver dag rigtig mange hospitalssenge. Nogen gange går det stærkt, hvilket medfører pludselige opbremsninger og undvigemanøvrer. De mange træk, skub og vrid i kroppen udsætter serviceassistenterne for en stor risiko for at få akutte skader, der enten over længere tid eller permanent forhindrer dem i at udfylde deres job på grund af nedslidning.

Denne problemstilling kan udviklingen af en ergonomisk hospitalsseng med indbygget robotteknologi gøre op med. Det vil betyde, at serviceassistenter i fremtiden vil kunne opleve væsentlig færre gener som følge af hårde træk, skub og vrid i kroppen, og gennem den reducerede belastning mærke en reduceret nedslidning af kroppen.

Projektplan

Projektet Ergonomisk Sengehåndtering har til formål at udvikle en funktionsmodel af en ergonomisk hospitalsseng, der kan reducere serviceassistenternes nedslidning. Projektet gennemføres i 3 faser, der henholdsvis tager udgangspunkt i en opgavefokusering, konkret fremstilling af hospitalssengen og en projektevaluering.

Projektet skal udmunde i en færdig funktionsmodel, samt ved målinger vise, at brugen af denne signifikant reducerer personalets anvendte kræfter og nedslidning. Yderligere skal personalet finde brugen belastningsreducerende.

Fase 1: Opgavefokusering

For at sikre, at den nye seng belaster personalet mindst muligt, udarbejdes der i fase 1 en kravsspecifikation til sengens ergonomiske indretning med fokus på opfyldelse af serviceassistenternes behov. Dette gøres med baggrund i viden og erfaring inden for området fra Odense Universitetshospital, Arbejdstilsynets vejledninger og ergonomiske viden samt erfaringer fra serviceassistenter.

I kravsspecifikationen sættes der fx fokus på ergonomi, krav til styring og fysisk størrelse.

Fase 2: Konkret fremstilling af hospitalsseng

I fase 2 udvikles der med baggrund i kravsspecikfikationen en funktionsmodel af en ergonomisk hospitalsseng. Fx udvikles der en recept for materiale til hjul og trækruller samt foretages slid og friktionstest med henblik på fremstilling af et komplet sæt hjul. Yderligere udarbejdes der mekaniske beregninger for systemet, hvorefter det afprøves og samles. Samtidig udvikles der et overordnet konceptdesign, herunder design, indkøb og opbygning af elektronik samt udførelse af programmering.

I fase 2 er der løbende kontakt med serviceassistenter med henblik på at få vurderinger og erfaringer inddraget i konstruktionen.

Fase 3: Projektevaluering

Fase 3 evaluerer funktionsmodellen. Odense Universitetshospital udfører en spørgeskemaundersøgelse med serviceassistenter, og tester sengen med forskellig last under forskellige forhold. Fx snævre forhold, varierende belægninger, stigende/faldende gulv, kørsel ud og ind ad sengestuer og forskellig vægtfordeling. Endvidere afprøves katastrofeopbremsninger og undvigemanøvrer, og det undersøges om personer med reduceret mobilitet vil være i stand til at foretage sengetransporter ved hjælp af funktionsmodellen.

Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet bidrager ved at lave belastningsvurderinger med kinematiske målinger og målinger af 3-dimensionale kraftpåvirkninger.

Deltagere
RoboCluster
Odense Universitetshospital
MagicDrive ApS
Teknologisk Instituts afdeling for Plastteknologi

RoboCluster varetager projektledelsen ved Christian Klit Johansen

Økonomi

Forebyggelsesfonden støtter projektet med 1.498.236 kr. Det samlede budget er 1.498.236 kr.

Yderligere information

Christian Klit Johansen, projektleder
RoboCluster
M +45 2058 5069
ckj@robocluster.dk

Relaterede artikler

Hospitalsseng med servostyring (26.09.08)

Created by mortent
Last modified 12.02.2009 15:59
 
Læs om uddannelse til ingeniør