Skip to content.

Sections
Personal tools
You are here: Home » Projekter » Tidligere projekter

Tidligere projekter

Document Actions

AgroBots - fremtidens landbrugsrobotter


AgroBots bidrager gennem formidling af viden og forskningsresultater, afprøvning af robotter og udstyr, og deltagernes samarbejde, til den igangværende og kommende udvikling inden for udstyr til dyrkning af afgrøder, både inden for det konventionelle landbrug, men også inden for økologisk dyrkning og det nye marked for planter til medicinsk brug. AgroBots er en videreførelse af Weedbot-projektet, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet og Forskningscenter Bygholm samarbejdede om udviklingen af ny robot- og automationsteknologi til landbruget.
Læs mere om projektet...

Partnere: Danmarks jordbrugsrådgivning, Forskningscenter Bygholm • RoboCluster • Mærsk McKinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet • Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet • Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret • UdviklingsCenter Aarslev • Landsforeningen Danske Maskinstationer • Hardi International A/S • Datalogisk ApS • Devitech A/S • Planteavlere fra Dyrkerforeningen Krymeda • Bramstrup Videncenter


Automatisering af rengøring i fiskeindustrien


Der er ca. 160 fiskeforarbejdningsvirksomheder i Danmark i dag, som eksporterer for ca. 16 mia. kr., og de beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere. Det anslås, at ca. 20 % af medarbejdernes indsats går til rengøring og hygiejne. En automatisering af disse processer vil derfor have meget stor positiv effekt på lønsomheden og konkurrenceevnen. Formålet med forprojektet ”Automatisering af rengøring i fiskeindustrien” er at klarlægge, hvilke teknologiske elementer, der kræves for at realisere ønsket om automatisering, og hvilke eksisterende teknologier, som kan anvendes, og hvor de findes.
Læs mere om projektet...

Partnere: RoboCluster • Mærsk McKinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet • Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet • Teknologisk Institut (Center for Produktion/Center for Miljø- og Vandteknik)


Automatisk frugtplukker


I projektet Automatisk frugtplukker arbejder projektpartnerne på at udvikle en banebrydende, innovativ robot, der automatisk, effektivt og nænsomt kan udtynde, plukke og sortere frugter – initialt æbler og pærer. En sådan maskine har potentiale for at give en væsentlig reduktion af frugtavlerens driftsudgifter. Det visionære mål for projektet er at finde frem til metoder og tekniker, der kan bidrage med trinvis forbedringer af frugtavl.
Læs mere om projektet...

Partnere: Frugt og Grønt Rådgivningen • Kærsbo Frugtplantage • RoboCluster • Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi

DECIDE


DECIDE udforsker mulighederne for, hvordan værktøjer og metoder inden for Multi-Agent Systemer og Emulering (MAES) kan bidrage til at skabe fremtidens fleksible produktionsceller. I første omgang bliver principperne for MAES afprøvet i en testcase omhandlende bagagetransport i lufthavne. Erfaringerne herfra bliver overført til andre applikationsområder, som f.eks. fleksible montageceller, intern transport og pakkelinier.
Læs mere om projektet...

Partnere: Mærsk McKinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet • RoboCluster • Institut for matematik og datalogi, Syddansk Universitet • Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet • Teknologisk Institut • Simcon • MESH-Technologies • Bang & Olufsen • FKI Logistex • Grundfos • LEGO • Odense Staalskibsværft • EU Center Fyn


Fleksible robotter


Projektet fokuserer på fødevareindustrien med henblik på at skabe en robot der kan flyttes rundt på virksomheden, omstilles til flere forskellige produktioner, betjenes enkelt og ændres på få minutter. Projektet genererer viden omkring fleksible og adaptive robotter, og eksemplificerer, hvorledes disse kan benyttes i produktionen hos to mindre og mellemstore virksomheder i fødevarefremstillingsindustrien. Projektets resultater generaliseres til en analyse af, hvorledes mindre og mellemstore virksomheder kan benytte adaptive robotter i produktionen, og mulighederne for hvorledes de udviklede teknikker kan benyttes i andre forretningsområder, som fx direkte i produkter vil blive undersøgt.
Læs mere om projektet...

Partnere: Mærsk McKinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet • RoboCluster • ABB A/S • Glenco A/S • Dan Cake A/S • Easyfood A/S • Vejle Amt • Egion • KnowledgeLab, Syddansk Universitet • Richter Hansen Maskinfabrik A/S • TriVision A/S • Fyns Amt • Kolding Erhvervsudvikling 


HiTec Elitetræer - det perfekte juletræ


I HiTec Elitetræer samarbejder forskergrupper og private virksomheder om at udvikle ny robotteknologi, som understøtter effektive metoder til bioteknologibaseret produktion af eliteplanter til fremtidens juletræer. Samtidig udvikles og tilpasses de bioteknologiske processer til automatiseringsprocesserne, så den kommercielle produktion effektiviseres. Robotterne skal udvælge, isolere og håndtere de rigtige frø til kloning og finde og udplante spirende frø fra sterile vækstmedier til fx en potte. Hermed kan producenterne undgå skæve og grimme træer og minimere antallet af træer, der omkommer under processen. Projektet støttes af Højteknologifonden.
Læs mere om projektet...

Partnere: • Bila A/S (medlem af RoboCluster SupplyNet) • Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet • Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet • RoboCluster • Statens Naturvidenskabelige Museer • Vitroform • Vævskulturlaboratoriet, Københavns Universitet • Woody Plant Biotech ApS


Plant Nursing Robotics - automatisk plantepleje


Intelligente redskaber til plantepleje kan både nedbringe omkostninger og eliminere monotont og/eller opslidende arbejde til fordel for en præcis, kvalitetsfremmende og fleksibel maskinoperation. Samtidig kan robotteknologiske løsninger effektivisere brugen af sprøjtemidler, til fordel for såvel mennesker som naturen. Projektpartnerne i Plant Nursing Robotics tilvejebringer, tester og formidler derfor gennem fælles projektaktiviteter og interne workshops den nyeste viden og knowhow inden for området til udvikling og produktion af robotter til automatiseret plantepleje. Målet er, at de involverede virksomheder får udviklet samarbejdsrelationer og kompetencer, som sætter dem i stand til at bevæge sig ind på et nyt marked med internationale perspektiver.
Læs mere om projektet...

Partnere: Cetus • Egatec A/S • Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Bygholm • Designskolen Kolding • H2 Logic ApS • Horsens Kommune • mh Martin Hansen A/S • Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet • RoboCluster • Teknologisk Institut • Vitus Bering Denmark

Regionalt teknologicenter


Det regionale teknologicenter for robotter, sensorer og intelligente systemer er omdrejningspunktet for en innovativ proces, der styrker udviklingen af intelligente systemer og robotter til gavn for det danske erhvervsliv. Teknologicenteret tager afsæt i kernekompetencerne i den syddanske region og sætter fokus på fire hovedområder: Industriel produktion, Biologisk produktion, Pleje og sundhed og Leg og læring. Med en bred dynamisk kontaktflade til såvel nationale som internationale kompetencecentre styrkes innovationen inden for robotter, sensorer og intelligente systemer. Hovedopgaven er at igangsætte og understøtte udviklingen af kommercielle muligheder i krydsfelter mellem det robotteknologiske område og specifikke brancheområder.
Læs mere om projektet...

Partnere: Center for Product Development, Syddansk Universitet • Designskolen Kolding • Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet • Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet • RoboCluster • Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi

Robotisering af montage og demontage af cc-containere


Projektet sætter spot på udviklingen af et koncept for et robotanlæg til montage og demontage af CC-containere, herunder at undersøge de økonomiske og afsætningsmæssige forhold for et robotanlæg. Der findes ca. 2,5 mio. CC-containere hver med ca. 5 hylder, der lejes af ca. 20.000 kunder i hele Europa hos Container Centralen a/s i Odense. Der er derfor store økonomiske og arbejdsmiljømæssige interesser i at robotisere denne proces.
Læs mere om projektet...

Partnere: UdviklingsCenter Aarslev • RoboCluster • DAMROSE Robotics • Container Centralen A/S

Vaskerobot til drivhuse


Vask af væksthuse er besværligt og forholdsvist dyrt. Der findes forskellige ”rensevæsker” til at sprøjte på glasset. Disse er dog ret aggressive, og er derfor et muligt arbejdsmiljø- og miljøproblem. Afvaskningen foretages typisk manuelt, hvilket er både hårdt og vådt – og der er tillige risiko for at træde gennem den nederste række glas, selv om disse er armerede. En teknologiudvikling på området vil kunne give gartnerierne mulighed for at udnytte det naturlige lys optimalt, med et deraf nedsat ressourceforbrug. Samtidig vil udviklingen af en vaskerobot kunne forbedre arbejdsmiljøet. Den vil kunne give firmaer, der leverer udstyr til gartneribranchen mulighed for at være med i den teknologiske udvikling, der vil ske de kommende år. Formålet med projektet er at udvikle en vaskerobot – en prototype til vask af drivhusets udvendige tagflader.
Læs mere om projektet...

Partnere: Meganic ApS • RoboCluster • Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum (IOT) • Odense Tekniske Skoles Erhvervsakademi (OTS) • Dansk Jordbrugsforskning (DJF) •DEG Green Team (DEG) • Fyns Gartneri Maskiner (FGM) • Gartnerierne Ove Nielsen (GON)

Weedbot


Moderne planteproduktion udfordres i stadig stigende grad af krav om miljøhensyn, arbejdsvilkår og rentabilitet. Typisk imødekommes disse krav med automatiseringsprocesser omkring etablering og pleje af afgrøder gennem anvendelse af avancerede maskiner. Herved banes vejen for større produktivitet og bedre arbejdsvilkår. Weedbot er et udviklingsprojekt, hvis formål er udvikling af en terrængående robot til markarbejde og arbejde i større drivhuse. Læs mere om projektet...

Partnere: RoboCluster • Dansk Jordbrugsforskning (DJF) • Forskningscenter Bygholm • Mærsk McKinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet

Created by mortent
Last modified 10.11.2009 10:07
 
Læs om uddannelse til ingeniør