DECIDE
|
Fleksibilitet er mantraet for mange danske produktionsvirksomheder, men stigende kompleksitet og øget proces- og produktvariation er store udfordringer, som virksomhederne må håndtere. Moderne IT kan være et værdifuldt værktøj til at bibeholde fleksibiliteten og dermed konkurrencedygtigheden hos virksomhederne. En række førende danske virksomheder er i samarbejde med fynske forskere gået sammen om at udforske mulighederne for, hvordan værktøjer og metoder inden for Multi-Agent Systemer og Emulering (MAES) kan bidrage til at skabe fremtidens fleksible produktionsceller. I første omgang vil principperne for MAES blive afprøvet i en testcase omhandlende bagagetransport i lufthavne. Erfaringerne herfra vil blive overført til andre applikationsområder, som f.eks. fleksible montageceller, intern transport og pakkelinier. |
InteressenterProjektet har etableret en interessegruppe bestående af aktører, som har interesse i at følge processen og de resultater, som projektet kaster af sig. I forbindelse med projektet udsendes der nyhedsbreve og arrangeres workshops og seminarer, hvor projektets resultater demonstreres, mens kompetencepersoner bidrager med den nyeste viden på området. |
Se projektpræsentation... (pdf 1.5 MB)
Se projektbeskrivelse... (baggrund, formål, projektperiode, budget)
Videnbase
DECIDE-projektet vil løbende opbygge en videnbase inden for multi-agent systemer og emulering, hvor interessenter kan hente viden om og inspiration til anvendelse og udnyttelse af teknologierne.
Hvad er multi-agent systemer?
Multi-Agent Systemer er softwaresystemer, hvor adskillige helt eller delvist autonome softwareagenter kommunikerer og samarbejder for at løse specifikke opgaver eller nå veldefinerede mål. Mere...
Hvad er emulering?
Emulering er en mere virkelighedstro udgave af en traditionel simulering. Det handler om at lave en så præcis model af en maskine som muligt, så den har en opførsel så meget lig den rigtige maskine som muligt. Emulering er således det nærmeste man kommer den fysiske afprøvning i en forsøgsopstilling eller direkte i produktionsmiljøet.
Matematisk modellering, optimering og effektive algoritmer - hvad skal vi med det?
(12.10.2005) Den rivende udvikling inden for IT kan let lede tankerne hen på, at vi kan løse alle problemer ved hjælp af computere, uden at behøve bekymre sig ret meget om, hvordan man finder denne løsning. Den hurtige udvikling inden for softwaremetodikker og anvendelsesområder af IT er med til at underbygge denne fornemmelse. Mere...
Deltagere
RoboCluster er projektansøger og projektansvarlig, samt ansvarlig for formidling af projektets resultater.
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet
Deltager med kompetencer inden for multi-agent systemer og softwareudvikling.
Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet
Deltager med kompetencer inden for matematisk modellering og effektive algoritmer.
Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet
Bidrager med kompetencer inden for udvikling af hardware og software til indlejrede mikrokontrollersystemer.
Teknologisk Institut
Varetager den praktiske projektledelse og bidrager med formidling og forædling af forsknings- og teknologibaseret viden til erhvervslivet.
Simcon
Bidrager med kompetencer inden for simulering og emulering af logistik- og produktionssystemer.
MESH-Technologies
Bidrager med software til supercomputere, GRID-systemer og pervasive computing.
Følgende virksomheder bidrager med viden om logistik-og produktionssystemer og med relevante scenarier, samt løbende evaluering af testresultater:
EU Center Fyn under Fyns ErhvervsCenter
Afdækker DECIDEs europæiske dimensioner.
Arbejdsgruppe
-
DECIDE projektets arbejdsgruppe - klik her... (kræver log in)
Arbejdsgruppen er forbeholdt projektpartnerene og indeholder informationer og materiale omkring samarbejdet og arrangementer i netværket.
Kontakt
DECIDE er forankret i RoboCluster. For flere oplysninger om projektet og dets aktiviteter kontakt:
Projektleder Claus Risager
Tlf. 7220 3985, claus.risager@teknologisk.dk