• Danish
  • English

DAu satte spot på robotter i Industri 4.0

DAu satte spot på robotter i Industri 4.0

27-09-2017
Begrebet Industri 4.0 eller som nogen kender det ”Den 4. Industrielle Revolution” har længe været italesat, men hvordan skal små og mellemstore virksomheder forholde sig til mulighederne i Industri 4.0?

For mange virksomheder åbner Industri 4.0 en ny verden af muligheder, hvis de teknologiske forbedringer, der er blevet tilgængelige i forbindelse med Industri 4.0, implementeres på den korrekte måde. Men hvad indebærer Industri 4.0 egentligt? Vi ved, at der bliver talt om robotter, automation og digitalisering, men hvordan kan små og mellemstore virksomheder reelt få implementeret Industri 4.0 teknologier og drage nytte af disse?20170927_DAu satte spo på robotter i Industri 4.0
Det var nogle af de emner, der blev berørt på DAu’s konference ”Robotter i Industri 4.0”, som også bød på en minimesse samt en rundvisning, der gav indblik i, hvordan Kamstrup A/S arbejder med - og udnytter mulighederne i Industri 4.0.

Industri 4.0 for små og mellemstore virksomheder
For mange små og mellemstore virksomheder, kan det være en udfordring at overskue alle de muligheder, der findes i forbindelse med Industri 4.0. Intentionen bag konferencen var derfor også at belyse, hvordan netop små og mellemstore virksomheder kan forholde sig til Industri 4.0. 

"Industri 4.0 er mere en retning, et pejlemærke, end det er noget man kan tage ned fra hylderne" udtaler Frank Faurholt, formand for DAu.

Konferencen havde også det formål at oplyse om, hvordan virksomheder kan implementere Industri 4.0-løsninger, uden at det skaber mange problemer og forstyrrelser under selve implementeringsprocessen.

"Definer en klar strategi for, hvor din virksomhed vil hen og få styr på dine egne processer, før du går i gang" udtaler Frank Faurholt, formand for DAu.

Frank Faurholt, nævnte derudover Innovationsnetværket RoboCluster som en god sparringspartner, når små og mellemstore virksomheder har brug for vejledning i forbindelse med implementeringsmuligheder inden for Industri 4.0.

Derudover bød dagen også på et spændende oplæg fra Aalborg Universitet, der informerede om, hvordan virksomheder kan teste Industri 4.0-robotløsninger i deres Smart Production Lab.
Læs mere om Smart Production Lab HER.

Kontaktperson
Frank FaurholtFrank Faurholt

Formand

Dansk Automationsselskab (DAu)

t +45 3052 6415

LOADEMAIL[frank.faurholt]DOMAIN[siemens.com]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere