• Danish
  • English

Praktik- og projektdag på TEK 2018

Praktik- og projektdag på TEK 2018

25-06-2018
Det Tekniske Fakultet på SDU inviterer til praktik- og projektdag d. 30. oktober 2018, hvor virksomheder og ingeniørstuderende kan møde hinanden til en snak om studiejob, praktik- eller projektsamarbejde.

Samarbejde mellem virksomheder og ingeniørstuderende vægtes højt på Det Tekniske Fakultet, SDU, fordi det giver værdi for erhvervslivet og praktisk relevans i uddannelsen. For at skabe dialog og netværk inviterer Det Tekniske Fakultet til Praktik- og Projektdag (PP-dag), hvor virksomhederne kan møde de studerende.20180625_praktik Og Projektdag På Tek Sdu

PP-dagen fungerer som en messe, hvor små og store virksomheder kan komme i dialog med de studerende omkring praktik eller projektsamarbejde. Der deltager op til 100 virksomheder og typisk omkring 800 studerende.

Til PP-dagen vil du kunne møde studerende inden for blandt andet disse uddannelser:

  • Diplomingeniører: Bygningsteknik, Elektrisk Energiteknologi, Elektronik, Global Management and Manufacturing, Softwareteknologi, Integreret Design, Kemi- og Bioteknologi, Maskinteknik, Produktion, Robotteknologi
  • Civilingeniører: Elektronik, Energiteknologi, Fysik og Teknologi, Kemi, Konstruktionsteknik, Software Engineering, Lærings- og Oplevelsesteknologi, Miljøteknologi, Operations Management, Product Development and Innovation, Robotteknologi, Velfærdsteknologi

De studerende vil efterspørge samarbejde til semester-, bachelor- og specialeprojekter, in-company projects, ingeniørpraktik, afgangsprojekter eller studiejobs.

Som virksomhed har du mulighed for både at deltage i form af en messestand og et virksomhedsoplæg. Læs mere om de to forskellige muligheder her.

Det er gratis for virksomheder at deltage i PP-dagen, dog opkræves der er et no-show fee på 1.000 kr. ved udeblivelse. Der er plads til 100 stande på messen, som vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld din virksomhed via linket her inden d. 12. oktober 2018.

Er du interesseret i et virksomhedsoplæg er sidste tilmeldingsfrist dog d. 28. september 2018.

Kontaktperson
Lone Søvad MadsenLone Søvad Madsen

Innovationskonsulent

TEK Innovation

T. +45 6550 9644

LOADEMAIL[lsma]DOMAIN[tek.sdu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere