• Danish
  • English

Seneste nyheder

Robotten adlyder dit mindste vink

07-05-2019
Ny teknologi fra forskere på Aalborg Universitet gør det muligt at styre robotter og andre maskiner ved hjælp af arm- og håndbevægelser. Opfindelsen kan være med til at ændre på den måde, som mennesker og maskiner interagerer.

Nu kan en ny opfindelse gøre det endnu lettere at bruge exoskeletter og at kontrollere dem meget nøjagtigt. Om få år vil exo-skeletter være langt mere udbredte end de er i dag. De udvendige påspændingsskeletter giver støtte og styrke til at løfte, bære og bevæge sig rundt ved at understøtte kroppens naturlige bevægelser med elektromotorer.

20190507_robotten Adlyder Dit Mindste Vink

Med sensorarmbåndet om underarmen er det muligt og kontrollere robotter ved hjælp af håndbevægelser. Teknologien åbner en ny vej for interaktionsmulighederne mellem mennesker og teknologi.

Fotocollage: Jakob Brodersen

Opfindelsen hedder Human Intention Detection Sensor og er opfundet af lektor Shaoping Bai og videnskabelig assistent Muhammad Raza Ul Islam fra Aalborg Universitet (AAU). Ved hjælp af et armbånd med trykregistrerende sensorer (FSR: Force Sensing Resistor), der spændes fast om underarmen, kan systemet ud fra muskelbevægelser aflæse, hvordan man bevæger armen, hånden og fingrene ganske nøjagtigt og handle derefter.

Man skal kun bevæge en muskel en lille smule, så reagerer systemet og udfører en bevægelse. Hvis man eksempelvis skal løfte noget, mens man har exoskelettet på, kan Human Intention Detection Sensor også registrere, hvor tungt objektet er og tilføre en passende energi til at udføre løftet”, siger Shaoping Bai fra AAU.

Et væld af anvendelsesmuligheder

I AAUs robotlaboratorium hjælper Shaoping Bai Muhammad Raza med at spænde sensorbåndet rundt om armen til en demonstration. Sensorerne skal sidde på musklen lige neden for albuen, hvor det er nemmest at aflæse musklernes impulser, hvis man bøjer hånden fra den ene side til den anden eller hvis man bevæger fingrene.

Denne teknologi kan bruges til meget andet end exo-skeletter. Det er en helt ny måde at interagere med robotter på. Forestil dig at man styrede en stor, hydraulisk kran med denne form for teknologi. I stedet for at kranføreren skal sidde i sit lille styrehus højt oppe i luften og hive i håndtag og trykke på kontakter, kan man styre kranen helt nøjagtigt ved hjælp af håndbevægelser i den tomme luft. Eller tænk, hvordan det vil være at kunne styre et computerspil med denne form for kontrol”, siger Shaoping Bai.

Peg på fremtiden

De to opfindere har sammen med professor Ole Madsen og den tidligere studerende Charles Xing oprettet virksomheden BIOX ApS. Her vil de forsøge at få opfindelsen ud på det kommercielle marked.

Der er allerede stor interesse fra private investorer, der kan se potentialet i at styre robotter ved hjælp at håndbevægelser. Hvis der kommer investeringer til at fortsætte i samme tempo som nu, vil jeg tro at vi allerede kan have de første prototyper klar indenfor et års tid”, siger Shaoping Bai.

Teknologien blev udviklet med støtte fra Innovationsfonden og AAU. BIOX har lavet en eksklusiv aftale med AAU om videre kommercialisering af opfindelsen.

Kilde: AAU

Kontaktperson
Shaoping BaiShaoping Bai

Lektor

Aalborg Universitet

T. +45 9940 9291

LOADEMAIL[shb]DOMAIN[m-tech.aau.dk]

robocluster

Kort om RoboCluster 

RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Forskerparken 10
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 9350 7500
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

BevillingsgivereBevillingsgivere