• Danish
  • English

Samarbejds- og udviklingsprojekter har åbnet dørene og skabt muligheder

Samarbejds- og udviklingsprojekter har åbnet dørene og skabt muligheder

30-04-2019
Månedens profil: Lorenz Technology har på bare to år gået fra en lille startup virksomhed med to mand til i dag at have 15 ansatte og en kundeliste som bl.a. indeholder DFDS og verdens største sikkerhedsfirma G4S.

Lidt udenfor Odense holder Lorenz Technology til i en ældre fabriksbygning. Her sidder de til daglig 15 personer og tester og videreudvikler Lorenz AI-LINK og Lorenz Hive, som har potentiale til at bryde grænserne og blive en international succes – og med en kundeliste, der allerede indeholder store spillere som G4S, DFDS, NCC og Multirotor (GE), så er forventningerne til fremtiden også høje.

Vi vil gerne gøre droneteknologi tilgængeligt for kommercielt brug i hele verdenen. Med vores intelligente drone software og brugervenlige platform Lorenz Hive, er det muligt at planlægge og eksekvere droneopgaver uden at have en baggrund som ingeniør eller erfaring med droner. Pt er vi i gang med at ekspandere vores droneløsninger til mange lande i Europa samt ved at etablere flere samarbejdspartnere. Mange dronefunktioner er generiske, og kan derfor anvendes i flere områder i forskellige brancher. I denne uge showcaser vi til AUVSI XPONENTIAL 2019 i Chicago, som er en af de største messer inden for autonome droner.” fortæller Nicole Sophie Christiansen, Business Development Manager hos Lorenz Technology.20190430_månedens Profil _LT - Illustrationer

Det verdensførende sikkerhedsfirma G4S er et af de steder, som har taget Lorenz Technology’s software i brug. Her har Lorenz Technology leveret en unik løsning, der hjælper G4S med at inspicere værdigenstande og store områder ved brug af droner for at forbedre sikkerheden. Med mulighederne i Lorenz AI-LINK kan vagterne på stedet samarbejde med kontrolcenteret (SOC), som får livedata og video direkte fra dronen.   

Udviklingsprojekter har været vejen frem
Hvordan går man fra to ansatte med en idé til 15 ansatte på to år? Hos Lorenz Technology mener Nicole Sophie Christiansen, at svaret skal findes i de forskellige udviklings- og samarbejdsprojekter, som de har deltaget i – og stadig gør.  

”Udviklings- og samarbejdsprojekterne har været med til at skabe en masse muligheder for os. Udover at udviklingsprojekterne har været med til at skabe finansiering til udvikling af vores produkt, så har de mange projekter også åbnet en masse døre for os, så vi lettere kan komme ind til de rigtige mennesker, både i forhold til salg og udvikling” forklarer Nicole Sophie Christiansen og fortsætter:20190430_månedens Profil

”I 2018 var vi bl.a. en del af RoboClusters projekt Humledrone. Her fik vi ikke finansiering til vores udvikling, men vi fik åbnet dørene til viden, netværk og kompetencer hos de helt rigtige mennesker, som vi ikke ville kunne have skabt uden – herudover blev der også skabt opmærksomhed omkring vores produkt og mulighederne, dette skal man heller ikke tage for givet.”

Lorenz Technology deltager pt i ti forskellige projekter, hvor et af dem omhandler operative pakkeleverancer med droner til offshore vindmøller. Her arbejder Lorenz Technology sammen med Siemens Gamesa og Ørsted. ”Via dette projekt har vi fået adgang til to store spillere på det danske marked inden for vindmølleindustrien. Jeg tør ikke tænke på, hvor lang tid det kunne have taget os at få adgang til dem ellers. Via projekterne kommer vi direkte ind til dem, som sidder med problemerne og skal have fundet en løsning, som vi kan hjælpe dem med.” fortæller Nicole Sophie Christiansen.

Mød Lorenz Technology til Internationalt Droneshow
Lorenz Technology har siden efteråret 2018 været en del af Odense Robotics Start Up Hub, hvor de sidder sammen med fire andre virksomheder. Yderligere er de også aktive deltagere hos UAS Denmark, hvor de bl.a. har deltaget i deres forskellige Reverse Shark Tank, hvor de var med til at pitche idéer over for blandt andet DFDS. Dette resulterede bl.a. i, at de i dag er med til at udvikle en løsning, der hjælper DFDS med at registrere de indkomne trailere, hvor det før har foregået 100% manuelt kan dronen med Lorenz AI-LINK registrere ca. 400 trailere på 20 min.

Du kan bl.a. møde Lorenz Technology d. 25. juni, hvor RoboCluster sammen med UAS Denmark og Invest in Odense afholder Internationalt Droneshow. Dagen bliver fyldt med live droneflyvninger, demonstrationer, udstilling, netværksaktiviteter, præsentationer og meget mere.

Læs meget mere om arrangementet her

FAKTA: Lorenz Technology har udviklet en alt-i-en-løsning, hvor dronen, de forskellige lokationer og dataen håndteres samtidig gennem platformen Lorenz Hive. Lorenz Technologys system er bygget op med mange muligheder og funktioner såsom termisk data, livestreaming, cloud lagring, AI onboard, dataindsamling, hvilket gør det muligt at processer ombord på dronen via Lorenz AI-LINK. Lorenz Technology har senest lanceret ”Trailer scan”, hvor DFDS benytter droner til at lokalisere og aflæse data fra trailerne på de store havneterminaler.

______________________________________________________________________________________

Månedens profiler et nyt tiltag fra RoboCluster, hvor vi hver måned sætter fokus på et af vores medlemmer, projekter eller større aktiviteter. Har du en idé til en virksomheder, projekt eller aktivitet, som skal være månedens profil? 
Kontakt Sarah Brandt, kommunikationsansvarlig på mail [email protected] med din idé. 

Kontaktperson
Sarah BrandtSarah Brandt

Kommunikationsansvarlig

RoboCluster

T. +45 2125 9414

LOADEMAIL[sbran]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om RoboCluster 

RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Forskerparken 10
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 9350 7500
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

BevillingsgivereBevillingsgivere